Det kræver mod at deltage i den offentlige debat. Det kræver også tid. Derfor er det altid vemodigt at modtage en afvisning fra det dagblad, man har sendt sin dyrebare kronik eller sit læserbrev ind til.
Men fortvivl ikke. Vi er en lille håndfuld mennesker, der er gået sammen om at lave Folkestemmer.dk. Det betyder, at du i praksis ikke længere behøver at frygte dagbladenes afvisning så meget mere.
For hvis du bliver afvist af dem, står vi klar med åbne arme til at modtage dine debatindlæg. På den måde risikerer du ikke længere at spilde din tid - og dine ytringer får en sikker havn.
Kom derfor glad og meld dig ind. Læg dine afviste kronikker, klummer og læserbreve op, så de kan få den opmærksomhed, de fortjener!
