Regeringen har sammen med KL aftalt at Danmark skal være papirløst fra 2015. Da alle efterhånden er på nettet burde det ikke give anledning til bekymring, de, der ikke er på nettet, er efterhånden en forsvindende lille del af befolkningen. Samtidig er en ny inddrivelsesbekendtgørelse er netop trådt i kraft. Den betyder, at Skat kan trække penge direkte fra lønnen, til betaling af parkeringsbøder, licens eller tog- og busbøder, det sidste er vedtaget af et stort set enig Folketing uden diskussion om retssikkerhed. Fordelene ved, at kommunikationen bliver gjort elektronisk er også åbenlys, det frigør ressourcer i bureaukratiet. Vi burde således alle klappe i hænderne af begejstring.
Det der bør give anledning til bekymring er derimod, at den meget nemme adgang til at kommunikere med borgerne vil føre til endnu mere kontakt fra myndighederne til borgere. Både private og små erhvervsdrivende overdænges i forvejen med kommunikation fra det offentlige. Så længe det offentlige er tvunget til at kommunikere på papir med borgerne, er der sat en naturlig grænse for bureaukratiet.
Derfor skal man være meget opmærksom på, hvordan effektiviseringsgevinsten udnyttes. Man bør frygte, at eventuelle besparelser ikke føres tilbage som kontanter til borgernes lommer, men i stedet anvendes til at sikre, at det offentlige kan udføre endnu flere opgaver. En tilsyneladende besparelse kan derfor i sidste ende blive meget dyr for samfundet.
Det groteske er, at man risikerer, at en effektivisering i det offentlige i sidste ende fører til øgede omkostninger og besvær for borgere og erhvervsliv og dermed til endnu dårligere konkurrenceevne.
Alle ved, at hver gang det offentlige henvender sig til dig som borger, så koster det i bedste fald tid, men ofte både tid og penge, derfor jo sjældnere man er i kontakt med det offentlige, jo bedre lever man. Offentlige henvendelser er ofte meget omfattende og tidsrøvende at læse; man skal ofte bruge lang tid inden man når til konklusionen, mere tid vil gøre henvendelserne længere og flere.
Der er kun effektiv måde, at sikre det på, det er ved at inddrage de besparelser og bruge pengene til skattelettelser eller til at nedbringe det offentlige underskud. Mere tid og flere penge er mad for bureaukratiet, derfor er det vigtigt hver gang man gennemfører en offentlig besparelse, så skal den omsættes i nedskæringer.
Regeringen bør derfor nøje overveje, hvordan man undgår, at den frigjorte tid hos det offentlige ikke bruges til at genere borgere og virksomheder endnu mere. En praktisk løsning på dette, kunne være, at de offentlige institutioner skulle betale en afgift svarende til omkostningen ved et papirbrev hver gang de henvender sig elektronisk til borgerne. Provenuet skal bruges til skattelettelser.