Den nyligt overståede Danmarks Indsamling havde tilnavnet Afrikas kvinder - Afrikas fremtid. Tilnavnet afslører, at indsamlingen var tidstypisk populisme. Det hidtil klareste udtryk for en besynderlig opfattelse, der de senere år har gjort sig stærkt gældende inden for nødhjælp og udviklingsprogrammer. Ideen er, at man ved at udelukke mænd og fokusere sine ressourcer på kvinder kan gøre samfund i stand til bedre at klare sig selv, fordi kvinder bruger ressourcerne forsvarligt, mens mænd bruger dem egoistisk.

Tilnavnet viser altså, at man helt alvorligt mener, at det alene er kvinder, der er kontinentets fremtid. Om mænd deltager i udviklingen eller ej, opfatter man som ligegyldigt eller i det mindste som noget sekundært.

Ideen er dybt debil. Tænk lige over den engang. Har kvinder nogensinde bygget en civilisation uden mænd? Skulle kvinder kunne løfte Afrika - dette mægtige kontinent - uden mænds hjælp? Blot en overfladisk undersøgelse af ideen bag årets indsamling viser, at den ikke holder vand. Mænd skal løfte med, hvis Afrika skal rejses. Sidder der nu nogle skeptikere og mener, jeg ikke har fat i den lange ende, vil jeg gerne fremlægge et enkelt eksempel til sammenligning:

Selv her i Danmark, hvor kvinderne er meget dygtige, veluddannede og ligestillede og alt muligt andet godt, er det faktisk sådan, at det er mænd, der opretholder og udvikler samfundet. Forsvandt mændene en dag - og det kan man bestemt ikke udelukke - ville tingene hurtigt falde sammen og komme til at ligne noget af det, vi kender fra Afrika.

For at overbevise sig om sandheden i denne vel nok kontroversielle påstand, behøver man ikke gå ret meget længere end til Velfærdskommissionens analyserapport fra marts 2005, der på side 124 har en tabel, hvoraf man kan konstatere, at den gennemsnitlige kvinde henover livet modtager 2,35 millioner kroner fra fællesskabet, mens den gennemsnitlige mand betaler 920 tusind kroner til fællesskabet. Med andre ord: Mænd producerer og kvinder forbruger.

Alene af dette faktum kan enhver konkludere, at ideen bag årets indsamling grundliggende er helt igennem uholdbar. Men der er mere!

For ideen mangler ikke bare bæredygtighed og realitetssans. Ideen er decideret destruktiv. Det, man jo reelt gør, er at så splid mellem kønnene i Afrika. I stedet for at integrere familien i Afrika, søger man at gøre den afrikanske kvinde uafhængig af den afrikanske mand. Men så er kvinden dernede bare afhængig af os heroppe i stedet.

Ved at skubbe en kile ned mellem kønnene i Afrika, skubber man den afrikanske mand yderligere væk fra familien og det ansvar, han har for den. Man siger til den afrikanske mand: "Hør her negermand, du skal ikke tage dig af din kvinde og dine børn. Det kan du alligevel ikke finde ud af. Overlad trygt det til os vesterlændinge. Vi skal nok forsørge din kvinde, dine børn og skabe orden i dit samfund -- så fis du bare ud på gaden og ryg noget khat!"

Det er præcis den besked, Danmarks Indsamling har sendt til Afrikas mænd. Og hvordan går det så, når mænd ikke har en aktie i familien? Hvordan går det de steder, hvor enlige mødre egenrådigt bestemmer over familien? Kender vi noget til det?

Ja, det gør vi faktisk! Resultaterne er forudsigelige og eksemplerne findes i rigelige mængder. Som i storbyslummen hvor matriarkaterne her i vesten slider hårdt på det omgivende samfunds ressourcer og tålmodighed og skaber dovne mænd, isolerede fra familieansvaret og enlige mødre, hvis fem børn har fire forskellige fædre. Det er den udvikling Danmarks Indsamling støtter. Ideen bag indsamlingen vil aldrig kunne rejse Afrika. Om der så blev indsamlet milliarder, ville det kun knægte kontinentet yderligere.

At spille de lokale mænd og kvinder ud mod hinanden er forkert. Kun kulturimperialister af en ganske bestemt slags kan have interesse i en sådan del og hersk strategi i Afrika. Det, kulturimperialisterne i dette tilfælde vil eksportere til Afrika, er naturligvis den feminisme, der så fælt har fejlet heroppe, hvor konsekvenserne viser sig i skilsmisser, enlige mødre, demotiverede drenge og ugidelige mænd.

Førhen hjalp man mennesker i nød. Nu handler det mere om at udbrede rettigheder til kvinder. Hvor nødhjalp før havde en Kristen karakter, af noget man gav ud af et rent hjerte, er der nu mere tale om en slags politisk projekt, hvor man vil ændre de lande, der er modtagere af hjælpen, til at ligne donorlandene. Desværre er det ikke det gode og opbyggelige fra donorlandene, man overfører, men det dekadente og forfaldne. Man er altså ude i et socialt ingeniørprojekt af et omfang, som knapt kan fattes og med et indhold, der endegyldigt vil bringe Afrika i knæ.

Så kan mændene ryge khat og kvinderne opbygge Afrika under vores vejledning? Det er jo i hvert fald den opfattelse, der ligger bag indsamlingen; at vi udefra kan skabe orden og velstand i Afrika ved at splitte deres familier og fratage manden en konstruktiv rolle i familien.

Dette er så uendeligt dårligt tænkt. Det viser nok tydeligere end nogen anden sag for nylig, hvor langt der er fra den gode hensigt til den gode gerning. Og her vil jeg gerne lige indflette en kommentar. Den idé, organisationerne så ukritisk har taget til sig, stammer naturligvis fra universiteternes kønsstudier, hvor ideologer - der kalder sig forskere - har den luksus at kunne konstruere ideer uden at skulle tage hensyn til, om de fungerer i den virkelige verden uden for elfenbenstårnet.

Sandheden er ilde hørt, men kvinderne kan ikke løfte Afrika alene. Aldrig. Dét er en kendsgerning.

Den "løsning", årets indsamling lagde op til, er hverken holdbar på den korte eller den lange bane. At sætte den afrikanske mand ud i kulden hjælper ingen, for resultatet bliver, at vi heroppe så skal forsørge de afrikanske kvinder i al evighed. Det er ikke værdigt for nogen parter. Så hellere at de fik opbygget stærke familiebånd, hvor manden spillede en aktiv rolle. Man kan nemlig ikke opbygge et samfund uden, at mænd deltager.

Mændene er lige så vigtige som kvinderne og det overså årets indsamling fuldstændig til fordel for plat feel-good feminisme og nogle cheap-shots mod afrikanske mænd. Mottoet for næste års indsamling bør derfor være Afrikas mænd - uden dem ingen fremtid.