For et stykke tid siden blev der afholdt den årlige uddeling af præmier til Svendborg Filmfestival eller det, der bliver kaldt uddeling af årets “Svend“ a la “Grammy” og “Bodil“. Byen var shinet op og byens spidser kom i deres stiveste puds - såvel mænd som kvinder. Jeg var ikke selv nogen undtagelse. Jeg var itrukket et splinternyt indkøbt mørkt jakkesæt og jeg var i godt humør med et stort smil på ansigtet, da jeg glædede mig til aftenen. Inden selv aftenen skulle løbe af stabelen, var byrådet og andre håndplukkede gæster inviteret til små lækre tapasretter og drinks ved baren på Hotel Svendborg. Derefter var der et glas champagne foran Svendborg Teater, lige inden døren blev åbnet for showet og uddelingen af præmierne. Det var kort sagt rigtig fint, det hele.

Efter at have smagt godt og grundigt på tapas´en og dobbelttjekket, at jeg havde afprøvet det hele, gik jeg ud for at få lidt frisk luft udenfor hotellet, hvor mange andre i forvejen stod og konverserede.

Pludseligt dukkede en kendt skuespiller op i sin smoking. Så midt i euforien over aftenen og stemningen, gik jeg hen imod ham med stort smil og rakte hånden frem for at hilse på ham, samtidigt med at jeg bød ham velkommen til Svendborg. Der var uundgåeligt, at han spontant gav mig hånden - nærmest pr. refleks, og sagde afmålt tak, og længere og større var den forestilling ikke. Alle mine drømme om lidt smalltalk med en kendt skuespiller blev definitivt slut. Lynhurtigt strøg han forbi mig og landede lige ved siden af, hvor jeg stod og hvor andre skuespillere sad med en drink. Og jeg kunne se, at hans ansigtsmimik med det samme ændrede sig og jeg fik en fornemmelse af, at han tænkte, “hvad er det for en idiot?“. Dernæst uddelte den kendte store knus og kvikke bemærkninger til de andre skuespillere og snakken gik lystigt mellem alle de kendte københavnske skuespillere og der blev ikke sparet på den store latter.

I sådanne situationer kan man tænke sig at smutte på toilettet, men desværre var der ikke noget i nærheden. Jeg fik den tanke, at sådan en bonderøv som mig ikke skal tro, at jeg kan socialisere mig og komme med smalltalk med en kendt skuespiller fra hovedstaden. Og dybest set- efter en lille, men grundig overvejelse, gav jeg ham ret. Vi i provinsen kommer altid til at ligne andenrangsborgere i forhold til dem, der kommer fra “overthere“.

Det er ikke kun et spørgsmål om påklædning eller opførsel, men det som piner mig mest er de kulturelle tilbud, som vi bonderøve får, hvis vi overhovedet får noget. Og nyhederne, i vores lokalt handicappede amatørmedier, handler primært om f.eks. indbrud hos købmanden eller om, at der er en svineavler, der vil udvide bestanden og lignende. Man kan faktisk sagtens nøjes med at læse ugeavisen, hvis man vil holde sig lokalt ajour. Man kan ikke prale af de lokale journalister. Desværre er der dagligt bevis på deres inkompetence og besynderlige prioriteringer af nyheder. Faktisk er det endt med, at den lokale redaktion for Fyns Stiftstidende i Svendborg lukker pr. 1.marts og de tilhørende journalister er blevet fyret. Jeg får det dårligt hver gang jeg sammenligner en københavnsk avis som Berlingske Tidende med vores lokale fynske avis. Spørgsmålet er, om vi er dummere i provinsen sammenlignet med dem derovre og hvorfor finder vi os i det ? Skal vi tage kampen op eller blot flytte derover og læse Berlingske og rende på cafe´ om aftenen.

Med Venlig hilsen

Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg